Studentkolding træffes ikke mandag den 16. februar 2026
Dato: 02-14-2026
Vi har lukket for henvendelser mandag den 16. februar.
Send os meget gerne en mail, som vi svarer på hurtigst muligt.
Vi er tilbage igen tirsdag den 17. februar 2026.
Få tag over hovedet og fritidsjob fra din egen bolig
Dato: 02-04-2026
Bliv ansat som ”Støttebeboer” og hjælp en ung på vej i livet
I ”Netværket”, Kolding Kommune, kan du gøre en forskel for en anden ung, samtidig med at vi tilbyder en billig husleje på ca. kr. 1000/md. inkl. forbrug, i Kolding by + løn.
Du er ca. mellem 20-29 år og vil gerne være roomie med en ung i alderen 15-23 år. Du får dit eget private værelse og deler resten af lejligheden med den unge.
Sammen kan I få en hverdag op at køre; du er selv i gang med noget job eller uddannelse og vil gerne dele noget af din tid, med en ung, som har brug for en at spejle sig i.
Netværket/kommunen har ansvaret for den unges udvikling og der er derfor tilknyttet en Ungekonsulent til lejligheden, som er til rådighed for dig og den unge.
Ungekonsulenten har det pædagogiske ansvar for den unge og er din samarbejdspartner, i Netværket.
I hverdagen vil du gerne være en støtte for den unge, ifm. almindelige hverdagsopgaver. Det kan være en støtte i at få handlet ind, komme op om morgenen, gå en tur eller noget helt andet. Det aftales imellem dig, den unge og ungekonsulenten, ud fra den unges behov.
Der er masser af mulighed for også at dyrke dit eget liv, da vi forventer at du bruger op til 6 timer/ugen, som selvfølgelig er aflønnet.
Drømmer du selv om at arbejde med mennesker, så er dette en god indgangsvinkel og fedt at få på CV´et.
Hvis du har nogle spørgsmål eller er interesseret, så kontakt ungekonsulent:
Monica Bendtson
20514562
Tommy Jensen
20282931
Ungdomsboligerne på Skovvænget er ændret til at være familieboliger
Dato: 01-12-2026
Ungdomsboligerne på Skovvænget er ændret fra at være ungdomsboliger til at være familieboliger. Fremover søges boligerne igennem Bovia.
Bovia kan kontaktes på tlf. 69171612 og mail info@bovia.dk
Bliv-boende-boliger - ordningen fortsætter i 2026
Dato: 11-21-2025
En prøveordning i Kolding betyder, at dimittender kan blive boende i deres ungdomsbolig 12 måneder efter endt uddannelse. Tidligere skulle færdiguddannede forlade en ungdomsbolig senest tre måneder efter sidste eksamen.
Ordningen gælder både for dimittender fra ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser.
Bag ordningen, der blev vedtaget i 2022, står fem boligselskaber Alfabo, Bovia, Boligkontoret Kolding, Domea Lunderskov-Kolding og UBSBOLIG A/S.
Ordningen kommer også til at være gældende i 2026, hvorefter den skal evalueres. Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at blive boende, efter du er færdiguddannet, skal du søge om det hos boligforeningen. Det vil sige, at du kan ikke bare blive boende automatisk.
Studentkolding har fået ændrede telefontider
Dato: 06-02-2025
Vi har fået ændrede telefontider, så vi fremover træffes på telefonen:
Mandag - onsdag fra kl. 10.00-14.00
Torsdag fra kl. 12.00-16.00
Fredag fra kl. 10.00-14.00
Boligudlejning i Kolding
Dato: 10-28-2024
For øvrig boligudlejning i Kolding se her.

