Bliv-boende-boliger - ordningen fortsætter i 2025

En prøveordning i Kolding betyder, at dimittender kan blive boende i deres ungdomsbolig 12 måneder efter endt uddannelse. Tidligere skulle færdiguddannede forlade en ungdomsbolig senest tre måneder efter sidste eksamen.

Ordningen gælder både for dimittender fra ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser.

Bag ordningen, der blev vedtaget i 2022, står fem boligselskaber Alfabo, Bovia, Boligkontoret Kolding, Domea Lunderskov-Kolding og UBSBOLIG A/S.

Ordningen kommer også til at være gældende i 2025, hvorefter den skal evalueres.